Anmeldelse: Osip Mandelstams digte mætter og fører læseren til russiske stuer og landskaber.
Illustrationsfoto: Pixabay
Osip Mandelstams sprog er så mættet og mættende, at denne læser, der mangler kendskab til det russiske sprog, får stor lyst til at lære det at kende. Fristelsen er så meget større, som bogen ’Kun min fælle kan slå mig ihjel’ er en tosproget udgave.
Osip Mandelstam (1891-1938) var en russisk digter, der først efter sin død blev kendt uden for Rusland.
Som klassiske russiske romaner
Måske skulle man holde sig fra at skrive noget om oversættelsens kvalitet, men det er i hvert fald tydeligt at digtenes dansk er fyldt med så levende associationer, at den russiske ånd tager én ved hånden på samme måde, som man kan mærke ved at læse de store klassiske russiske romaner. Man er i de russiske landskaber, i den russiske stue – dette lette romantiske digt fra 1908:
I dæmpet lys og med et ryk
Klædt i dit sjal, forlod du stuen –
Vi havde ikke vækket nogen,
Vi vidste, tyendet sov trygt
Hvem var denne forunderlige digter?
Osip Mandelstam var født i Warszawa af jødiske forældre: faderen var handskemager og opnåede at få lov til at bo i Sankt Petersborg, hvor Mandelstam boede en stor del af sit liv. Han var både digter, oversætter og forfatter til f.eks. børnebøger.
Han havde en længsel efter hele den Europæiske kultur, som han lærte at kende både i Frankrig og Tyskland, og han så Rusland som delt i to, det Rusland der var vendt mod omverdenen, og det der vendte sig indad i autokratisk og intolerant selvtilstrækkelighed.
Når sproget bliver farligt
Hans Stalinkritiske digtning og afsløring af kommunismens brutalitet bragte ham i eksil i Voronezj 1934-37, den sydvestlige del af det europæiske Rusland.
Et par linjer fra november 1933 om Stalin:
Om ham flokkes hirdmænd med meget tynd hud,
Og han leger med udyr, der lyder hans bud (…)
Ret som hestesko smeder han ordrerne frit:
Slag mod pande, mod øje, mod bryn og mod skridt. (…)
Når sproget bliver farligt for magthaveren, betyder det virkelig noget.
I 1938 blev Osip Mandelstam igen forvist, denne gang til Sibirien hvor han døde i en af Gulaglejrene i nærheden af Vladivostok.
Bør læses langsomt og højt
Og vores digter har åbenbart også smedet på sproget i det samme digt i flere år. Her et fra 17.-18 marts 1931 og slutningen af 1935. De to sidste strofer:
Så jeg slipper for fejhed og tyndvandet smat
Og for blodstænk fra hjulenes takt,
Så polarrævens pels funkler blågråt i nat
Ned til mig i en utæmmet pragt
Før mig helt ud i natten ved Jenisejs vand,
Hvor hver gran rører stjernernes hvælv
For jeg er ingen ulv, jeg er bare en mand,
Kun min fælle kan slå mig ihjel.
Bogens udvalg af digte er en skatkiste af sproglige ædelsten og perler, så komprimerede som her vist – egnede til at lære udenad, til at bruge når man en dag er henvist til ventetid.
Osip Mandelstam
’Kun min fælle kan slå mig ihjel’
Digte udvalgt og oversat af Jon Kyst med introduktion af Oleg Lekmanov,
OVO Press 2022
91 sider