top of page

Lyngbypræst: Forholdet til hinanden er vigtigere end forholdet til loven

Opdateret: 19. apr. 2022

Palmesøndags PILGRIM-udsendelse med Anders Laugesen, Søren Peder Sørensen og Leif Bork Hansen blev en dagsaktuel påmindelse om medmenneskelighed trods fjendens uniform.


Leif Bork Hansen ved Folkemødet 2021. Foto: Marianne Olsen.


Anders Laugesen havde inviteret Den Skjulte Alliances forfatter, Søren Peder Sørensen, og pensioneret præst Leif Bork Hansen til at fortælle om bogens epokeskabende erkendelse og øjeblikkets beslutning i 1945.


Mindesten markerer venskab

Det var det øjeblik, hvor forfatterens morfar Laurids Thomsen, i samråd med pastor Anders Bork Hansen gav en ungarsk bataljon mulighed for at tilslutte sig den vestjyske modstandsbevægelse.

Ungarerne var af Hitler sendt til Danmark som et sidste forsøg på at vinde krigen for det nazistiske Tyskland, men ungarerne var tvunget og nærmest på flugt. Man kunne have troet at ungarerne var fjenden, men det var i virkeligheden venskabet og antinazismen, der kom til Vestjylland.

Alt dette kan man læse en anmeldelse af her i netmagasinet.

Langfredag afsløres en mindesten for det ungarsk-vestjyske venskab Langfredag ved Lønborg Kirke.


Afgørelsens angstfulde øjeblik

I udsendelsen Palmesøndag fortæller Leif Bork Hansen, der senere blev præst i Lyngby, om den frygt der greb hans far præsten, der i et splitsekund skulle afgøre om han ville have med de mennesker at gøre, som umiddelbart var fjenden. Der var ikke tid til at tænke over sagen.

Senere kom han i et lignende dilemma, da Zoltan Világi kom til ham og bad ham om at skjule ungarernes koner og børn. Hvis ikke de ville hjælpe, ville han gå hjem og skyde sin kone sin datter og sig selv.

Anders Bork Hansen og Laurids Thomsen bliver enige om at skjule dem: ”For ellers vil vi fortryde det resten af vores liv,” afgør Laurids Thomsen.

”Det var ikke heltemod. De var frygteligt bange,” fastslår Leif Bork Hansen.


Ekkoet

Der er et ekko ned gennem historien, for i 1998 henvender bosniske flygtninge sig til sønnen Leif Bork Hansen, vores fortæller, og beder om hjælp, for de er rædselsslagne ved truslen om at blive sendt tilbage til Østslavonien. De frygter kroaterne.

Myndighederne kan ikke råbes op. ”Så er det mit problem,” fortæller Lyngbypræsten. ”De kommer og beder om at hjælpe, og så er jeg trængt op i en krog. Men det er ikke nemt. Jeg var meget bange. De blev skjult overalt i Danmark.”

Senere kom de i sikkerhed på Færøerne.


Endnu et ekko

Ekkoet fra 1998-99 er også en udsendelse som kunne ses i TV, hvor undertegnede brugte den i religionsundervisningens kristendoms- og etikforløb.

Og begge forløb er fortættet i et træskærerarbejde fra tiden med ungarerne, som Leif har fået lov til at arve efter sin far. Det er den lidende Kristus.

”Der er intet skønt over det. Det har hængt inde i kontoret, hvor ingen kan se det, for det er for voldsomt. Ringen sluttes: Træskærerarbejdet kommer nu op i Lønborg Kirke.”


I den konkrete situation kan du ikke snyde

”Når nogen beder dig om at hjælpe, kan du ikke snyde. Vi kan aldrig blive fri af hinanden. Vi oplever samme ulykker i dag, men også næstens hjælpsomhed i denne den værste humanitære situation siden anden Verdenskrig.”

Leif Bork Hansen taler med indstændig alvor om dengang og om i dag. Dårlige love mishandler mennesker påpeger han.

”Vi kan ikke lade folk leve i udsendelsescentre i årevis og lade dem sidde på pause og rådne op. Det hele hører sammen. Jeg ville ønske at Folkekirken ikke ville blive inde i kirkerne. Jeg ville ønske at den ville komme udenfor. Teksterne kan blive så levende at de tager magten over en og rammer én en Langfredag, hvor det hele bliver gjort op.”


Leif Bork Hansen fortsætter sit kald

I 1999 fik Leif Bork Hansen en bøde, men han beholdt kjole og krave, skønt både nazisterne, der kastede sten ind ad hans vindue, og Dansk Folkeparti ville have ham afskediget. Både hans biskop, Lise-Lotte Rebel, og daværende kirkeminister Margrethe Vestager var mere eller mindre udtalt enige om at præsten skulle fortsætte sit arbejde.

”Forholdet til hinanden må altid være vigtigere end forholdet til loven.”

Det mener Leif Bork Hansen i dag. Det mente hans far i 1945, ”så længe vi har menneskefjendtlige love, må det være ethvert menneskes udfordring, om du vil vedkende dig menneskers absolutte samhørighed".

Laugesens udsendelse med Langfredags udsigt til Lønborg er den nære fremtid, der giver ekkoer ned gennem alle tider.


Lyt til udsendelsen her:


bottom of page