Midt i denne voldsomt polariserede situation er det opmuntrende at konstatere, er der trods alt på begge sider er hhv. muslimer og jøder, som ikke er fuldstændigt enøjede, men evner at se sagen også fra modpartens synspunkt og endda udvise en høj grad af empati.
Mogens S. Mogensen
Midt i det mørke, som siden Hamas’ terrorangreb i Israel og Israels angreb i Gaza har sænket sig over Mellemøsten, og som også truer med at formørke tilværelsen for os alle sammen, er der dog trods alt lyspunkter.
Allerede den 9. oktober udsendte The Global Imams Council, en meget opmuntrende erklæring. Her skrev de bl.a.: ”The Global Imams Council (GIC), headquartered in the Islamic Seminary of Najaf, Iraq, consisting of over 1,470 Muslim Imams and Scholars from all Islamic denominations and sects, condemns in the strongest possible terms the barbaric and terrorist acts committed by Hamas against Jewish, Christian and Muslim civilians in the Jewish State. We express our condolences to the families of the victims and urge the international community, represented by world and faith leaders, to stand with the Jewish people in their struggle against ISIS-like Islamist terrorism carried out by Hamas. The Global Imams Council has consistently stood against Hamas, its genocidal antisemitism and annihilationist ideology. Today, we stand once again in solidarity with the Jewish nation during this trying time, and make clear our position.”
På samme made var det meget glædeligt i Politiken at læse, ”Et åbent brev til statsminister Mette Frederiksen, udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen og den øvrige danske regering”, som 26 unge danske jøder har skrevet. Her skriver de bl.a.: ”Vi er i dyb sorg over angrebet, Hamas udførte på israelsk territorium 7. oktober med mange gidseltagninger og dødsfald til følge. Vi er indignerede over Israels respons, der har kostet endnu flere uskyldige menneskeliv. Vi er forfærdede over, at alle ikke kan blive enige om, at civile aldrig skal betale for regeringers og politiske styrers kamphandlinger. Vi er forargede over at den danske regering ikke offentligt fordømmer flere af Israels handlinger som krigsforbrydelser, særligt den kollektive afstraffelse af palæstinensere og så ekstremt mange og unødvendige drab på civile. … På trods af vore forskelligheder er vi i gruppen af underskrivere enige om at tage afstand fra de krigsforbrydelser, som den israelske stat lige nu begår mod den palæstinensiske befolkning. Aldrig må et folks lidelse føre til mere lidelse. Aldrig, aldrig må civile blive mål i krig.” Hvis ikke-muslimer havde udtrykt den afstandtagen fra Hamas’ terrorhandling og havde udtrykt solidaritet med Israel i denne situation, ville det sandsynligvis ikke have gjort noget som helst indtryk på flertallet af palæstinenserne og muslimerne, og dem, der støtter palæstinensernes sag. På samme måde ville de fleste israelere og jøder og dem, der støtter Israel, sikkert overhovedet ikke lytte til de synspunkter, som er fremsat i det åbne brev, hvis det ikke netop var blevet fremsat af jøder.
Midt i denne voldsomt polariserede situation er det opmuntrende at konstatere, er der trods alt på begge sider er hhv. muslimer og jøder, som ikke er fuldstændigt enøjede, men evner at se sagen også fra modpartens synspunkt og endda udvise en høj grad af empati. Måske skulle danskere, der hverken er jøder eller muslimer, følge deres gode eksempel og bestræbe os på at forsøge at se konflikten fra begge sider, så vi ikke bliver lige så enøjede som ekstremisterne på begge sider, men øve os i at udvise og udtrykke empati med de civilbefolkninger, som i den senere tid har gennemgået ufattelige lidelser.