Vi vil ikke lade noget så overfladisk som hudfarve, hårtekstur, kultur og forskellige præferencer adskille os. Vi er jo hinandens medmennesker for Guds skyld!
I disse dage fejer folkebevægelsen Black Lives Matter over jorden. Mordet på George Floyd i Minnesota blev dråben, der fik bægeret til at flyde over, og nu skummer vreden fra sorte over hele verden og kommer til udtryk i slagord på bannere, i taler, sange og store demonstrationer.
I København samledes 5000 foran den amerikanske ambassade, og lignende antiracistiske demonstrationer har fundet sted i Odense og Aarhus. Black Lives Matter: Sorte menneskers liv betyder noget.
For mig er dette slagord for vagt. Sorte menneskeliv? Betyder noget? For sagen er, at alle menneskeliv betyder noget – fra vi bliver undfanget, til vi afgår ved døden. Og vi betyder ikke blot ”noget” – vi betyder alt. Ethvert menneske har uendelig værdi.
Jeg forstår vreden og behovet for en modreaktion på den racisme og diskrimination som desværre er alt for fremherskende. Og jeg er helt enig og bakker fuldstændig op som hvid mand i alderen 60+.
Men en modreaktion er ikke nok. Racismen bør ikke kun konfronteres med antiracismen. Det trækker blot fronterne op. Og ja: det hjælper os til at få øjnene op for et problem, som risikerer at sprede sig som gift og føre til vold og det, der er værre.
Løsningen ligger i, at vi alle hæver os en lille smule over begivenhederne på gadeplan – de racistiske overgreb og de antiracistiske reaktioner på overgrebene – og ser hinanden dybt ind i øjnene og erkender hinandens menneskelighed. Vi vil ikke lade noget så overfladisk som hudfarve, hårtekstur, kultur og forskellige præferencer adskille os. Vi er jo hinandens medmennesker for Guds skyld!
A propos Gud, så må jeg her gribe til religionens univers. I den jødiske skabelsesberetning – som også kristne og muslimer tilslutter sig – står der, at mennesket er ”skabt i Guds billede”.
Tænk engang! Uanset om begrebet ”gud” blot er udtryk for det højeste gode, det mest smukke og sublime, vi over hovedet kan tænke os, det overordnede ideal, de allerfleste af os et eller andet sted stiler efter, så er det en fantastisk erkendelse, at vi mennesker er et spejlbillede af netop dette. Uanset, hvordan vores pigment ellers har udviklet sig gennem de mange år.
Det er målestokken: ethvert menneske har uendelig værdi, fordi det er til som et spejlbillede af det bedste, smukkeste og højeste ideal, vi kan forestille os. Det er det, vi ser i det nyfødte barns øjne – uanset om de er blå, grå, grønne eller brune. Det er det, vi ser i den, vi forelsker os i, uanset om han eller hun er hvid, sort, brun, gul, rød eller lyserød! Og det er det, vi savner, når en af de kære går bort: det unikke bidrag den person gav til os og verden.
Black lives matter, ja! Men lad mig tilføje: All lives have infinite value!