LONGREAD: Tore Rørbæks bog Shingal viser med Mikkel Sommers illustrationer, at yazidierne ikke var passive ofre for Islamisk Stats overgreb i 2014. De blev svigtet af den hær, der skulle beskytte dem, men mændene holdt stand, så deres familier kunne nå at flygte op på Sinjar-bjerget, hvor Mission Øst har hjulpet dem siden.
Alle tegninger af Mikkel Sommer.
Yazidier kæmpede modigt, mens de holdt stand mod Islamisk Stat, så deres kvinder, børn, gamle og syge kunne nå op på Sinjar-bjerget og beskytte sig mod terrorbevægelsens overgreb.
Historien om yazidiernes egen modstandskamp er hverken blevet fortalt eller dokumenteret med billeder. Det har journalist Tore Rørbæk rådet bod på med bogen Shingal.
Han både fortæller og dokumenterer - ikke med fotografier – for der var ingen der gik rundt med kamera, da Islamisk Stat overfaldt yazidierne i Sinjar den 3. august 2014 på deres blodige togt fra Syrien og op gennem Irak.
Derimod dokumenterer Tore Rørbæk og illustratoren Mikkel Sommer med tekst og med tegninger, produceret efter Rørbæks minutiøse research og yazidiernes detaljerede oplysninger om de overgreb, FN, Europa Parlamentet og land efter land nu anerkender som folkedrab.
Tore Rørbæk er uddannet cand.polit og har siden 2015 været mellemøstkorrespondent på Jyllands Posten og Kristeligt Dagblad. Illustrator Mikkel Sommer har arbejdet på adskillige tegneserier og børnebøger, samt animationer til 'Cartoon Network' og illustrationer for The New York Times og The New Yorker.
Forsvaret, der forsvandt
Tore Rørbæk mødte yazidierne første gang i Qandil i Nordirak, hvor han talte med yazidikvinder, der var indrulleret i den kurdiske PKK-hær. De fortalte om Islamisk Stats myrderier, voldtægter og kidnapninger og sagde koldt: Nu vil vi skabe balance i regnskabet!
Men historien er langt mere kompliceret. Sagen er nemlig ifølge Rørbæk, at da Mosul faldt og blev indtaget af Islamisk Stat, gik også den irakiske regeringshær i opløsning, og yazidierne, kristne og andre mindretal og udsatte for Islamisk Stats udrensning, havde kun den kurdiske hær Pershmerga til at forsvare sig.
Men denne hær flygtede også med halen mellem benene, da terrorbevægelsen nærmede sig de yazidiske og kristne byer – på trods af at de havde lovet mindretallene det modsatte.
Yazidiske mænd holdt stand
Pludselig var de væk over en nat med våben og udstyr, og dermed var yazidierne et nemt bytte for terroristerne.
Og dog. Det var lige her de yazidiske mænd modigt dannede front mod Islamisk Stat, så deres familier kunne nå at komme op på bjerget, der i yazidiske myter gennem århundreder var kendt for sin beskyttende magt. Yazidierne kendte bjerget ud og ind, så da de mandlige krigere fulgte efter, kunne de danne borgvolde og skudstillinger de helt rigtige steder på bjerget, så Islamisk Stat måtte opgive at komme efter dem.
Og så var de ellers fanget dér - 50.000 mennesker - uden vådt eller tørt, indtil der blev skabt en korridor med mulighed for akut nødhjælp til yazidierne på bjerget. En nødhjælp som også blev leveret af den danske hjælpeorganisation Mission Øst.
Indigneret og nysgerrig
Hele historien om det enorme svigt har skabt en stærk indignation hos Tore Rørbæk. Kombineret med journalistisk nysgerrighed drev det ham til at opsøge yazidierne, lytte til deres historier, og registrere deres aktiviteter den skæbnesvangre 3. august 2014.
I dag er Shingal (Sinjar på arabisk) en veritabel succes. Den er nu oversat til 6 sprog og er ved at blive oversat til arabisk. Så nu er Tore Rørbæk meget spændt på, hvordan irakerne og yazidierne selv vil modtage beretningen.
- Jeg er indigneret over Pershmergas svigt af yazidierne. Deres mellem 7 og 12.000 soldater trak sig bare væk over en nat uden at orientere befolkningen. De vågnede bare op og så at alle soldater og grej var væk.
Kynisme og bureaukrati
Det eneste, de ikke havde fjernet, var vejspærringerne – forhindringer, der gjorde det endnu sværere for yazidierne at flygte væk op på Sinjar-bjerget.
- Det er da en kynisme, der er til at tage og føle på!
Tore Rørbæk besluttede at undersøge sagen til bunds og kontaktede de kurdiske myndigheder i regionen om lov til at rejse ind i Sinjar-området. Ud over det sædvanlige bureaukrati på de breddegrader, blev det ekstra svært at få tilladelse.
- Det var tydeligt, at de ikke ønskede, at jeg skulle bore for meget i den historie, fortæller Rørbæk.
Men det lykkedes til sidst, og dermed var muligheden til stede for at dokumentere det enorme svigt.
Skaber billeder til fortællingen
- Der er jo slet ingen billeder af selve angrebet den 3. august 2014. Intet. Vi ser kun nødlidende på et bjerg, der er helt afhængige af hjælp udefra gennem den korridor, der var blevet skabt af militsen YPG og amerikanske og franske fly. Der er ingen billeder af kamp.
- Så dem besluttede jeg at skabe ved at få en illustrator til at tegne begivenhederne ud fra yazidiernes egne fortællinger. Skabe billeder af en fortælling, der manglede.
Projektet blev endnu sværere ved at yazidierne som folk ikke har tradition for at skrive noget ned. Deres historie bliver overleveret mundtligt – en evne, der er rigtig gode til.
Myte om bjergets beskyttelse
Men de har ingen bøger om deres religiøse forestillinger om fx solen og påfuglen, som de dyrker.
- En af de mundtlige myter handler om Sinjar-bjerget, som har magt til at yde beskyttelse og tidligere har beskyttet yazidierne mod de mange forsøg på udslettelse, de har været udsat for op gennem historien. Så da Pershmerga svigtede og de var prisgivet Islamisk Stat søgte de naturligt op på bjerget. Og de vidste præcis, hvordan de skulle placere sig på bjerget for at kunne skyde ned og forsvare sig mod de forfølgende terrorister.
Billeder er stærkere end ord
Hvorfor har du skrevet og fået tegnet og udgivet denne side af yazidiernes historie?
- Med tegningerne kan jeg rekonstruere forløbet, som ikke er gengivet på anden vis. Jeg kan skabe visuelle indtryk, som virker tusind gange stærkere end ord. Og det gør jeg som et forsvar for yazidierne, for at fortælle, at de ikke udelukkende er nødlidende ofre, men også selv bekæmpede IS.
- Jeg ville skabe nye repræsentationer! Vise andre sider af dette stolte folks historie og egenskaber. Det påfaldende er, at yazidiernes kampmod slet ikke er fortalt andre steder. Jeg ville fortælle, hvordan de oplevede svigtet og mærkede smerten, da deres forsvar forsvandt med ét og folk begyndte at flygte over hals og hoved.
Vigtig viden for kommen de generationer
Hvad tror du det betyder for yazidierne selv, at denne side af historien bliver fortalt?
- Jeg tror, det betyder meget for deres egen selvforståelse – også for de kommende generationer. Deres børn skal vide, at de ikke var svage og passive, men at de kæmpede alt det, de havde lært og mere til.
- De skal vide, at yazidierne har et enormt overlevelsesinstinkt. Og at de reddede deres folk fra udslettelse. At mange ofrede sig selv i kampen for at andre kunne nå at flygte.
- Jeg håber, det vil give dem en stolthed – for det har de brug for som et lille folk, der har gennemgået så utroligt mange lidelser, slutter Tore Rørbæk.
Tore Rørbæk og Mikkel Sommers bog Shingal er udgivet med støtte fra Mission Øst. Bogen er udgivet på forlaget Forlæns i 2019.