– og en fremtid i fred for både israelere og palæstinensere.
Midt i en ophidset og polariseret debat om krigen mellem Israel og Hamas var det opmuntrende at læse en leder i Politiken 4. november, ”Traumer for to”. Jeg tillader mig at referere fra og citere denne leder, da jeg helt og fuldt kan tilslutte mig dens analyse og dens bud på en løsning.
Det, der er sket, de sidste dage har naturligvis efterladt både israelere og palæstinensere med traumer, som det ikke giver nogen mening at måle og sammenligne og relativere, men:
”Hvis israelere og palæstinensere … vil stræbe efter forsoning, gælder det nu om respekt for modpartens sorg og traumer, simpel respekt og anerkendelse, ikke om at få dem målt i forhold til ens egne”. Anvendelsen af terror og bombetogter vil ikke løse deres indbyrdes problemer.
”Israel får ikke sikkerhed, uden at palæstinenserne oplever tryghed. Og palæstinenserne får ikke selvstændighed og en stat, uden at israelere får anledning til at stole på anerkendelsen af deres selvstændighed og nation.”
Med dette udgangspunkt vil man også kunne løse alle de praktiske foranstaltninger omkring forholdet mellem Israel og en palæstinensisk stat.
”Den militære kamp kan måske tilfredsstille forståelige behov for hævn og straf og anglen efter magt og overmagt. Men krig vil ikke forsyne hverken israelere eller palæstinensere med fred. Ikke nu. Ikke i fremtiden.”
Terror og besættelse kan ikke løse konflikten, men kun forlænge den.
Jeg er overbevist om, at Politikens leder har ret. Hverken israelerne eller palæstinenserne vil komme til at opleve fred, medmindre der på et tidspunkt sættes en forsoningsproces i gang, og denne forsoningsproces må begynde med, at begge parter anerkender hinandens sorg og traumer.
Derfor fremmer omverdenen – inklusive os her i Danmark – ikke muligheden for forsoning ved ensidigt at fokusere på den ene sides traumer og lukke øjnene for den anden sides traumer.