Ny bog afslører behov for at ændre kønsforskelle i forældreroller, sociale normer og samfundsstrukturer.
“Det er et utrygt miljø at være i. Som far oplever man sig bortdømt fra starten. Man føler sig bagud.”
Sådan siger en far, der har været igennem en samværssag ved Familieretshuset. Og han er kun én af mange fædre, der føler sig diskrimineret i de samværssager, som det offentlige afgør for par, der bliver skilt.
Det fortæller Aarhus Universitetsforlag i en pressemeddelelse om bogen Køn og ulighed i samværssager. Bogen er skrevet af Vibeke Lehmann Nielsen, Mette Bisgaard og Mogens Jin Pedersen.
Halvdelen bliver skilt
Hvert andet ægteskab i Danmark resulterer i en skilsmisse, og hvert år ender mere end 25 procent af alle skilsmisseforældre i Familieretshuset. Samværssagerne handler altid om, hvor meget den enkelte forælder skal se børnene. Og sagerne falder ofte ud til mødrenes fordel.
Men hvorfor gør de det?
Behov for at ændre kønsroller
Det er der ifølge bogen Køn og ulighed i samværssager flere og komplekse årsager til. Nogle af dem er begrundede i fordelingen af arbejdsopgaver i familierne inden skilsmissen, mens andre ikke helt så let lader sig forklare – de peger på et mere overordnet behov for at ændre kønsforskelle i forældreroller, sociale normer og samfundsstrukturer.
Systematisk kønsdiskrimination?
Forfatterne tager fædrenes bekymringer om forfordeling alvorligt og undersøger, om Familieretshuset – den tidligere Statsforvaltning – systematisk kønsdiskriminerer i samværssager. Baseret på et større forskningsprojekt ved Aarhus Universitet afdækker forfatterne mødre og fædres adfærd og oplevelser i mødet med Familieretshuset.
Bogen viser, hvordan vi i fremtiden kan opnå større ligestilling mellem kønnene i familieretlige konflikter. Så hverken mor eller far føler, at de mister deres børn, alene fordi de bliver skilt.