KRONIK: Dette er historien om de ni bedsteforældre, der kæmper for at hente børn af fremmedkrigere hjem fra kummerlige forhold i syriske lejre.
Kronik af Pia Sigmund
I 2019-2020 hørte vi om de danske småbørn, der bor i telte i fangelejrene al-Hol og al-Roj i det nordlige Syrien. Dengang kendte vi ni bedsteforældre ikke hinanden, men vi fandt sammen for at forsøge at formå den danske stat til at hente børnene hjem til Danmark. Lige siden har vi haft travlt! Vi var medindkaldere til en høring i Folketinget i marts 2020, vi satte et borgerforslag i gang, vi fik foretræde for Folketingets udenrigsudvalg, (mens Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg afslog at mødes med os), vi har skrevet utallige læserbreve og har kontaktet masser af politikere og organisationer for at skabe lydhørhed over for vores forslag. Vi har endda afholdt en demonstration på Christiansborg Slotsplads. Trods ihærdigt arbejde med al slags medier er det ikke lykkedes os endnu. Men der er da kommet mere fokus på børnene, så vi går videre, og vi har ikke tabt modet.
Eksperter i småbørn Vi ni bedsteforældre er en broget skare. Vores arbejdsliv har ført os vidt omkring. En har været sproglærer, en anden organist, en historiker, en socialrådgiver, en pædagog, en filmmand, en forretningsmand. Vi har oplevet meget forskelligt. Men en ting har vi til fælles: Vi er eksperter på emnet småbørn, og vi kan ikke tie stille. Hvad driver os? Hvorfor netop dette formål? Når vi ser på vore egne børnebørn og de gode rammer, de vokser op under, gyser det i os at høre om det 4-årige barn i al-Roj-lejren, der er diagnosticeret med posttraumatisk stress. Vi bliver simpelthen kede af det, og vi reagerer først og fremmest med følelser. Men vi forsøger også at finde en forklaring på, hvordan visse politikere kan opfatte en 4-årig som en fremmedkriger. Nogle gange forstår vi ikke, hvordan vores samfund kan prioritere at hjemtage personer fra Thailand, der vitterligt er dømt for narkokriminalitet, fremfor uskyldige børn. I vores hoveder runger statsministerens ord: ”Det er aldrig børnenes skyld.”
Stor nød og stor hjertelighed Hvorfor er vi blevet aktivister i vores høje alder? Kun få af os ni har tidligere deltaget aktivt i politik eller i bevægelser, og vi har ikke før henvendt os til politikere. Vi er ikke 68´ere. Mange forskellige oplevelser har præget vores livssyn. En af os blev rystet for livet, da han lige efter 2. verdenskrig så billeder fra KZ-lejrene. For en anden af os var det mødet med en ung mand, flygtet fra DDR, der gjorde at han fik øjnene op for hvilke vilkår, mange mennesker ude i verden må leve under. En anden har arbejdet i fire år i to afrikanske lande og har der mødt både stor nød og stor hjertelighed. En fortæller, at hendes mor smurte madpakker til de tyske flygtninge, der i 1945 vandrede op gennem Jylland, selv om familien selv kun havde ganske lidt i huset. Hendes mor kunne ikke holde ud at tænke på, at flygtningene skulle gå videre sultne og bange i et land, der så på dem som fjender. En anden har levet sit halve liv mellem muslimer, hinduer, buddhister, kristne og jøder i Asien, Afrika og Mellemøsten. En blev værge for en forældreløs 15-årig flygtningedreng for ti år siden. Nu er drengen voksen og har taget en god uddannelse som bygningskonstruktør. Det er nærliggende at forbinde vores oplevelser for 60-70 år siden med vores indsats for børnene nu. Vi har fulgt de seneste års politik på flygtningeområdet og har rystet på hovedet af de mange hårde stramninger. Det handler om mennesker, og her – handler det om børn, som ikke selv har en stemme.
Det er muligt at afradikalisere Når vi har talt og skrevet om at få børnene til Danmark, er vi gang på gang blevet mødt af spørgsmålet: ”Hvad med forældrene? De har selv valgt at tilslutte sig IS, så de skal ikke med til Danmark.” Her vågner vi bedstemødre og bedstefædre op, for vi ved, at man ikke kan skille et lille barn, et barn der i forvejen er bange, og som kun har en eneste tryg person i deres liv, fra dets mor. Det vil påføre barnet endnu flere traumer, end det allerede har. Måske taler barnet kun arabisk eller kurdisk? Kan man overgive det til en person fra Røde Kors, som det ikke kender, eller til en stewardesse? Barnet skal have lov til at være sammen med sin mor på rejsen og ved ankomsten til Danmark. Når barnet er installeret hos sin familie eller et andet trygt sted, kan man undersøge moderens sag og stille hende for en domstol eller give hende behandling. Det burde kunne lade sig gøre, for PET garanterer for, at der findes gennemprøvede metoder til afradikalisering. Men det haster. For hver dag, der går, får børnene det værre.
Bedsteforældre for Asyl
Støttegruppen Børnene hjem fra Syrien NU! er vokset ud af bevægelsen Bedsteforældre for Asyl. BfA er en tværpolitisk græsrodsbevægelse, som protesterer mod den danske regerings asylpolitik. Organisationen består især af personer i bedsteforældregenerationen, som ugentligt samles foran de danske asylcentre Sandholmlejren og Avnstruplejren. www.bedsteforaeldreforasyl.dk
Repatriate The Children Repatriate The Children – Denmark er en organisation, som arbejder for at få de danske børn hjem, der befinder sig i de kurdisk kontrollerede fangelejre i Syrien eller i lignende udsatte situationer i nærområdet. Foreningen ønsker at støtte og rådgive pårørende til børnene, dele vores erfaringer og bidrage med viden og information til beslutningstagere, relevante myndigheder og organisationer, der beskæftiger sig med emnet. www.repatriatethechildren.dk