Kritik af en indvandrers sprog er urimelig

Sørine Gotfredsen kritiserer kronprinsesse Mary for ”et påfaldende dårligt dansk”. Kritikken rammer helt ved siden af skiven, mener Mogens S. Mogensen.

Kronprinsesse Mary bliver kritiseret af Sørine Gotfredsen for ”et påfaldende dårligt dansk” og at hun ”mangler nuancere og præcision”. Foto: Hasse Nielsen


Da jeg i 1982 – sammen med min familie – kom til Nigeria, forsøgte jeg fra dag ét at lære og bruge det sprog, som de fleste i den del af Nigeria talte, nemlig hausa.

Trods mit meget mangelfulde sprog blev jeg igen og igen mødt med en meget stor anerkendelse og glæde over, at jeg forsøgte at lære deres sprog. ”Kana kokari”, sagde de. ”Du gør dig virkelig anstrengelser”.

Jeg blev aldrig perfekt til sproget, men kunne efterhånden føre en almindelig samtale på hausa og også undervise og prædike på sproget. Jeg oplevede efter en halv snes år, at folk i spøg sagde til mig, at nu talte jeg lige så godt hausa som et æsel fra Kano.


Mødt af pedantisk holdning

Stor var derfor min overraskelse, da jeg den 2. februar læste i Kristeligt Dagblad, at Sørine Gotfredsen om en kendt indvandrer skrev, at hun efter 20 år i Danmark simpelthen talte ”et påfaldende dårligt dansk”. Hendes sprog ”mangler nuancere og præcision”.

Det er ikke let at være indvandrer i Danmark, når man bliver mødt med en sådan pedantisk holdning til sit forsøg på at lære de indfødtes sprog, så man kan kommunikere med dem.

Jeg har i mange år været imponeret over denne indvandrers sprog; naturligvis kan man godt høre, at hun ikke er født i Danmark, men har lært sig sproget som voksen.


Sørine burde lægge sig fladt ned

Men jeg forstår ikke, at Sørine vil bruge spalteplads på i fuld offentlighed at skolemestre hende og nedgøre hende, i stedet for at opmuntre hende og rose hende for hendes store anstrengelser, der i den grad har båret frugt.

Derimod forstår jeg udmærket, at Sørine skal bruge endnu mere spalteplads for i en senere udgave af Kristeligt Dagblad at forsvare sin hårde kritik af denne indvandrer, for det er da en meget vanskelig, for ikke at sige umulig opgave at (bort)forklare, hvad hun mener.

I stedet burde hun nok have lagt sig fladt ned og indrømmet, at her gik hun for vidt i sin kritik af en indvandrers sproglige formåen.


Mary ”har for Modersmaalet øre”

Det, som Grundtvig i sin sang skriver om ”Folkeligheden”, gælder vel netop en indvandrer som hende:


Til et Folk de alle hører,

som sig regne selv dertil,

har for Modersmaalet Øre,

har for Fædrelandet Ild.


Denne indvandrer er i den grad begyndt at regne sig til det danske folk og har vist, at hun brænder for Danmark, og så vidt jeg kan høre, er hun en af dem, der ”har for modersmålet øre”.


Sætter barren for højt

Når det gælder integration, sæter Sørine barren højt, ja, så højt, at flere af os indfødte, nok får problemer med at komme over den, så vi kan betragte os som fuldgyldige medlemmer af det danske folk. Således gør det næsten fysisk ondt på Sørine, når hun hører, hvordan sproget i dag bliver misrøgtet, når folk svigter ”fædres ånd” ved ikke at formulere sig mere omhyggeligt, men taler ”med bevidst løs abekattekopiering af vendinger som ’fremadrettet’, ’hvad er det nu, det hedder…” og ”jeg tænker, at…””

Sørine skriver nemlig, at ”Det at kunne tale dansk er ikke i integrationsbestræbelserne blevet æret nok, og vores negligering af sprogets dybde udgør en stor del af det tragediefyldt ved epokens kultursammenstød. Man kan ikke til fulde tage den andens kultur til sig uden at få sproget manifesteret i sit indre, og mens det for den voksne tilflytter næppe nogensinde kommer til at føles som ens modersmål, bør det komme så tæt på som muligt.”


Bør anerkende og opmuntre

Sørines rammer desværre helt ved siden af skiven sin kommentar om kronprinsesse Marys sprog. Jeg vil håbe, at hun fremadrettet, vil vise større …. hvad er det nu det hedder … empati over for indvandrere, og jeg tænker, at hun med de evner og den indsigt, hun helt åbenbart besidder, virkelig kunne bidrage til, at Mary og andre indvandrere føler sig anerkendt og opmuntret i deres bestræbelser på at integrere sig i det danske samfund, herunder at tale det danske sprog.