Ny bog om forbud mod racisme

”Racismeparagraffen” hedder bogen, der undersøger paragraffens brug i 1939 og i dag.



Et års ubetinget fængsel. Sådan lød dommen fra Retten i Aalborg, da en 29-årig mand i juni 2021 blev dømt for at have smidt dukker indsmurt i rød maling på byens jødiske kirkegård og uddelt løbesedler med stærkt antisemitisk indhold.

Dommen er blot det seneste eksempel på, at den såkaldte ”racismeparagraf” er blevet taget i brug. Paragraffen fra 1939 er i fokus i bogen ”Racismeparagraffen” fra Aarhus Universitetsforlag i serien 100 Danmarkshistorier.


Mens skråremmene i 1930’erne blev strammet syd for grænsen, udbasunerede en række aktivister i København deres racistiske holdninger om jøderne. De så faresignaler overalt, selv i Daells Varehus’ kataloger, og tonen var hård. For hård, mente justitsministeren.


Med paragraffen, der forbød racistisk hån og forfølgelse, ønskede han at begrænse den demokratiske ytringsfrihed for netop at beskytte demokratiet.


Nutidens debat er et ekko af de diskussioner og kampe, der udspillede sig i tiden omkring paragraffens indførelse i 1939. Paragraffens historie er derfor en påmindelse om, hvad der dengang og stadig er på spil, skriver Aarhus Universitetsforlag i en pressemeddelelse.

Her fortæller forfatter Sofie Lene Bak:


”Racismeparagraffens historie giver os et indblik i det mærkværdige nazistiske miljø i mellemkrigstiden og i de dramatiske retssager, der forsøgte at stoppe dets aktiviteter. Det er især historien om den danske stats vilje og evne til at bekæmpe den racisme, der underminerede demokratiet.”


Sofie Lene Bak: Racismeparagraffen Aarhus Universitetsforlag 2021