KRONIK: Somalia er hærget af krig og tørke. Er der håb – både for Somalia og for Danmarks forhold til landet? Det undersøger speciallæge Anne Nielsen i denne 3. kronik om forholdene i Somalia og udsigterne for somaliske flygtninge i Danmark.
Somaliske børn er landets fremtid. Foto: Wix
Kronik af Anne Nielsen, speciallæge
Somalia befinder sig i en meget negativ og spændt situation lige nu. Landet skulle have valgt parlament og præsident i 2020 eller begyndelsen af 2021 ved lige, frie demokratiske valg. Men et langstrakt forløb med det samme klanbaserede valgsystem med indirekte valg til parlament og præsident er fortsat og har overskredet alle fastsatte tidsfrister. Det skal nu være afsluttet 31. marts ifølge den uafhængige valgkomité, hvorefter parlamentsmedlemmerne kan sværges ind og præsidenten kan vælges.
Somalia har været tæt på statskup i 2021, og situationen er igen tilspidset. Samtidig er Somalia ramt af ikke kun en krig mellem al-Shabaab og resten af befolkningen, men af en lang række konflikter - på alle planer. Somalia har lidt under krige siden 1991.
Landet lider aktuelt under den værste tørke i 40 år i Afrikas Horn, og FN har vurderet at næsten halvdelen af befolkningen vil have brug for akut fødevarehjælp i april 2022.
Valg bliver udsat igen og igen
Der skulle have været afholdt lige, demokratiske valg efter devisen ”en mand - en stemme” i løbet af 2020-2021 og altså før den fireårige præsidentperiode for præsident Farmajo udløb den 8. februar 2021. Men man mente ikke at direkte valg kunne nå at blive gennemført, og hovedklanerne ønskede ikke at afgive deres fordele ved det tidligere valgsystem, der favoriserede de fire hovedklaner: Darod, Rahanwein, Hawiye og Isaaq. Farmajo udsatte valget, som blev udsat i mange omgange. Flere delstatsvalg har været præget af irregulære metoder og har måttet gå om.
Der er udvalgt 56 senatorer til Overhuset af delstatsparlamentarikere, mens cirka 30.000 klanældste skulle vælge repræsentanter til de 275 pladser i Underhuset, når de er valgt, vælger de præsidenten. Den 15. marts 2022 manglede 36 pladser fortsat at blive besat, situationen er fortsat ikke afklaret for staterne Jubaland og Hir-Shabelle. Farmajo kæmper for at blive genvalgt, men der er opstillet 14 andre præsidentkandidater. Der har været ødelæggende konflikter mellem Farmajo og premierminister Roble. Under valget er al-Shabaabs angreb taget til, og flere politikere, højtstående embedsmænd og journalister er blevet myrdet. På de første 70 dage i 2022 er 11 personer om dagen døde i krigen, heraf to civile. For at straffe politikere, som USA mener saboterer valget, vil USA sætte dem på en sanktionsliste og nægte dem visum.
Samtidig har International Monetary Fund, IMF, krævet, at en ny regering har udarbejdet en reformpolitik før de næste forhandlinger med IMF i maj 2022, som betingelse for en ellers aftalt sanering af Somalias store gæld; men det kan være vanskeligt at nå.
Risiko for statskup i 2021
Præsident Farmajo blev præsident 8. februar 2017, og hans regeringsperiode løb til og med 7. februar 2021. Men herefter forlængede han sin regeringsperiode med to år. Det afstedkom i februar 2021 en stor demonstration i Mogadishu for at få Farmajo til at gå af og snarlige valg, arrangeret af et råd af 14 opstillede præsidentkandidater, som bl.a. talte to tidligere præsidenter i Somalia. Men demonstrationen blev mødt med vold i Mogadishu.
I april 2021 stemte parlamentet for forlængelsen af Farmajos præsidentperiode med to år; men herefter gik dele af hæren fra Hir-Shabelle mod Mogadishu, mens andre dele blev kommanderet ud til forsvar for præsidenten, hvilket igen betød voldelige sammenstød og tab af menneskeliv. Der blev herefter indgået forlig og sat frister for, hvornår valgene skulle være gennemført, men samtlige frister blev overskredet.
Farmajo, som tidligere havde afsat sin premierminister Roble på grund af uoverensstemmelser, afsatte ham for anden gang den 26. december 2021, selv om forfatningen vist ikke tillod det. Roble havde stået for gennemførelsen af valget, og fyringen blev ikke accepteret af parlamentet. Farmajo udkommanderede loyale tropper for at hindre Roble adgang til premierministerens kontor. Også Roble udkommanderede tropper, der var loyale mod ham, og for 3. gang i 2021 var situationen i Mogadishu meget anspændt. Hæren, politiet og efterretningstjenesten lovede, at de ikke ville gribe ind, men tilskyndede politikerne til at få valget afviklet hurtigst muligt, ligesom Den Afrikanske Union, FN’s Sikkerhedsråd, og EU og USA gjorde.
Uregelmæssigheder ved valg
Siden har Farmajo indsat specialtropper og en politistyrke trænet af Tyrkiet til at sikre en kandidat ved et af delstatsvalgene. AMISOM - Den Afrikanske Unions styrker - har fået sit mandat forlænget flere gange og blev forlænget igen med 3 måneder. Somalias parlament vil have, at AMISOM overdrager krigsførelse og våben til Somalias hær i løbet af de næste to år for derefter at ophøre.
I mellemtiden har al-Shabaab gennemført flere selvmordsangreb i Mogadishu, bl.a. rettet mod lufthavnen, mod Villa Somalia: præsidentsædet, og mod politikere og højtstående embedsmænd for at forpurre valget. Al-Shabaab har infiltreret politiet, de væbnede styrker, og administrationen i Somalia, og opkræver ifølge FN’s Sikkerhedsråd flere penge i skat, end de officielle myndigheder gør. De har adgang til passagerlister og ved, hvad containerne på skibene indeholder, så de kan beskatte dem, hvis de skal forbi al-Shabaabs mange checkpoints. Islamisk Stat, ISIL - er af meget mindre betydning end al-Shabaab, men truede i slutningen af januar 2022 de handlende på Bakara-markedet - det største marked i Mogadishu - og krævede beskyttelsesskatter, hvilket næsten lukkede markedet en periode. De handlende betaler allerede skat til al-Shabaab, Forbundsregeringen og politiet.
Konflikter på mange niveauer
Ingen i Somalia ønsker en genopblussen af klankrigene i årene efter 1991. Samtidig er FN og Vesten bange for, at al-Shabaab skal vinde frem på grund af manglende tillid til det politiske system og på grund af fattigdommen. Der er konflikter på alle områder: hovedkonflikten er mellem al-Shabaab og den somaliske hær støttet af AMISOM. Etiopien invaderede Somalia i 2006 og Kenya i 2011, og begge har siden haft tropper i AMISOM. USA har deltaget i drone- og luftangreb og med en mindre styrke af soldater. AMISOM er den Afrikanske Unions styrker, men er finansieret af midler fra EU. USA er involveret med droner og bombefly, og har opbygget efterretningstjenesten NISA, og havde på et tidspunkt mindst 1.000 soldater i Somalia, de fleste er nu trukket hjem.
Der foregår en rivalisering mellem Qatar og Emiraterne, og mellem Tyrkiet og Emiraterne om, hvem der kan få indflydelse i Somalia. Desuden er der olie ud for Somalias kyst, som både Tyrkiet og USA er interesseret i.
Tyrkiet har tilbudt uddannelser til somaliere og bygget veje i Somalia. Tyrkiet har uddannet en militær specialstyrke af somaliere: Gorgor, og en særlig paramilitær politistyrke: Haramcad. De to styrker er loyale mod den siddende præsident Farmajo, som har brugt dem til egen fordel i valgkampen. Haramcad blev sat ind i en af de største byer Beledweyne i forbindelse med det aktuelle parlamentsvalg. Formålet var at sikre præsidentens favorit en plads i delstatsparlamentet for Hiir-Shabelle. Han blev valgt, men valget er omdiskuteret. Senere blev Beledweynes lokale politichef myrdet, og to soldater fra Gorgor blev dræbt under en skudveksling i regeringsbygningen i Beledweyne.
Krigsforbrydelser i Tigray-provinsen?
De sidste 1½ år har Etiopien, Eritrea og Somalia samarbejdet militært, det har bl.a. indebåret at unge somaliske mænd blev sendt til våbentræning i Eritrea. Ifølge FN og et canadisk medie blev somaliske tropper indsat i Tigray-provinsen i Etiopiens krig mod befolkningen dér, hvor de skulle have deltaget i krigsforbrydelser. Somalia har dog benægtet dette.
Desuden er mange andre lande gået ind i krigen eller har støttet den ene af parterne militært. Nogle steder har der været krigshandlinger mellem delstatshære. Der var konflikter på mange niveauer - mellem forbundsstat og delstater, mellem styrker fra de enkelte stater og hæren, mellem lokale krigsherrer eller klanmilitser og delstatshære eller den somaliske hær, og mellem klaner i forbindelse med stridigheder om jord og ejendom og som hævndrab.
Der rapporteres også om umotiveret vold eller vold frembragt af nervøsitet, fx hvor en enlig soldat fyrer i alle retninger, eller hvis et køretøj ikke holder ved et checkpoint. Og hvis der er trafikprop i et kryds som en kortege med politikere skal igennem, kan vagterne finde på at fyre løs for at få de øvrige trafikanter til at flytte sig - måske fordi de mistænker et bagholdsangreb fra al-Shabaab. Der er våbenembargo mod Somalia og den officielle våbenhandel er lukket, men stadigvæk findes der mange våben, som udgør en risiko for civile.
Al-Shabaab består aktuelt af somaliere, men havde under kampene om Mogadishu i 2010 hjælp fra al-Qaeda soldater fra andre lande. De har øget likvideringer og terrorangreb for at hindre valget. De har omfattet mellem 5.000 og 9.000 soldater siden 2011.
Islamisk Stat har i mange år haft et brohoved i den nordlige del af Puntland, men har været holdt i skak af såvel Puntlands hær og specialstyrker som af al-Shabaab.
Tørke, sult og sygdomme
Røde Kors slog alarm i august 2021 om at Somalia var på nippet til en humanitær katastrofe, på grund af tørke og sult, og desuden fortsatte epidemier af mæslinger, kolera og akut vandig diarré, Covid-19 og malaria. Man regner med, at i juli 2022 vil 1,4 millioner børn under 5 år være akut underernærede. Somalia har i forvejen en høj dødelighed hos mødre ved fødsler. Befolkningen er ung: godt halvdelen er under 17 år.
Aktuelt er der tale om den værste tørke i 40 år i Afrikas Horn. Der er næsten ingen regn faldet de seneste to et halvt år. Der er allerede erklæret humanitær katastrofe. Tørken rammer nu næsten hele Somalia, både i nord og i syd. Den medfører, at store kvægflokke må slagtes eller dø af tørst og sult, da de mangler vand og føde. Det anslås at ca. 7.7 millioner - næsten halvdelen af Somalias befolkning på 16 millioner - vil være afhængig af fødevarehjælp i april 2022. Indtil nu har FN kun opnået økonomiske midler til at dække 2 procent af behovet for nødhjælp.
Internt fordrevne i skrøbelige lejre
Omkring 1 mio. somaliere måtte i 2021 flygte internt i Somalia på grund af tørke, sult eller krig og konflikter. Der er frygt for, at endnu flere somaliere i løbet af første halvdel af 2022 må forlade det sted, de bor, og endnu flere kvægavlere og landmænd må rejse ind til byerne til familie eller bygge et shelter i et område for IDP for at kunne få nødhjælp og vand. Hertil skal lægges anslået 400.000 IDP, som i forvejen er fordrevet, som må flytte på ny. Mange lejre for fordrevne bygges på private grunde - eller på offentlig grund, der skal bruges til noget andet - og kan blive bulldozet ned. De fleste fordrevne lever på utrolig lidt plads, med ringe hygiejniske faciliteter, og fødevareforsyningen og vandforsyningen kan svigte. Undersøgelser af befolkningens ernæring har vist, at underernæringen er størst blandt de internt fordrevne.
Et land under konstant krig og konflikt
Somalia har været en selvstændig nation i 61 år, men har de sidste 31 år været et land under konstant krig og konflikt. Befolkningen taler det samme sprog: somali, som er landets officielle sprog, mens arabisk er andetsprog. Befolkningen har samme religion: Islam, - med stort set samme grundretning: Sunna. Såvel al-Shabaab-områder som de øvrige områder regeres under Sharia-lovgivning i overensstemmelse med Islam, men Sharia fortolkes meget strengere i de områder, der regeres af al-Shabaab end i resten af Somalia.
Somalia har oplevet gentagne krige, der er gået hårdt ud over civilbefolkningen: især i 1978, og 1988 - 1991, samt i årene 1991 - 1993. Siden efterfulgt af krige især mellem al-Shabaab og AMISOM, den somaliske hær, delstatshære, lokale militser, klanmilitser og udenlandske styrker. Trods indsatser fra FN i mange år - først med væbnede styrker: UNOSOM I og II, siden med humanitære, overvågende og rådgivende funktioner og med løbende overvågning af FN’s Sikkerhedsråd - er det svært – og næsten umuligt lige nu - at sige, hvornår Somalia igen kan blive et fredeligt, selvstændigt land. Trods våbenembargo er våben udbredt i hele Somalia.
Al-Shabaab har store landområder under kontrol og inddriver flere skatter end forbundsregeringen. Islamisk Stat har fortsat et mindre engagement i landet og er holdt i skak af Puntlands hær og al-Shabaab.
En lang række lande og udenlandske styrker er indblandet militært i krigene i Somalia. De vigtigste er AMISOM, som det somaliske parlament kun vil forlænge fortsættelsen af i to år betinget af, at alle opgaverne overgår til den somaliske hær inden udgangen af 2023. Men herudover er USA, Etiopien og Kenya direkte involveret i krigshandlinger, og Tyrkiet, Emiraterne og Eritrea har trænet og betalt somaliske politistyrker og soldater.
Eftertanke i en højspændt situation
Talebans magtovertagelse i Afghanistan har vist, at Vesten ikke bare lige kan vinde ”kampen mod terror”. De har heller ikke kunnet indsætte demokratier med succes i Afghanistan eller Irak. Den etiopiske invasion i Somalia, støttet af USA i 2006, skabte opbakning til al-Shabaab, ligesom Vestens invasion af Afghanistan og understøttelse af korrupte regeringer medførte mistro til Vesten og medførte, at nogle foretrak Taleban. Men krig i Afghanistan i mere end 40 år har kostet i nærheden af to millioner afghanere livet og ødelagt store dele af landet - selv om der også er blevet bygget skoler. Lige nu er der hungersnød og mange kan dø af sult, mens det meste af støtten er ophørt.
I Somalia har krige og sult i 20 år fra 1991 frem til 2011 kostet mellem 0,5 og 1,5 millioner menneskeliv - de fleste formentlig de første to år, efter Somalia brød sammen som stat i 1991. Siden 2011 har ACLED, der indsamler data om politisk vold registreret mindst 43.000 krigsdræbte. Mange flere - 260.000 ifølge FN - døde af hungersnød i 2011-2012, delvist på grund af krigen - dvs. i alt mere end 300.000 døde. En af årsagerne til det store antal døde under hungersnøden var, at mange nødhjælpsorganisationer ikke kunne passere eller uddele nødhjælp i al-Shabaabs områder.
Hvad der sker fremefter, er der ingen der kan sige lige nu, men situationen er højspændt. Korruptionen er høj, og de mange udenlandske parter, som er involveret i krigen, har måske skabt mere krig end fred.
Mit ønske til Danmark om Somalia:
- at Danmark vil afholde sig fra terrorbekæmpelse uden for sit eget territorium. Krigen mod terror har hidtil slået millioner ihjel og skabt øget tilslutning til terrorbevægelser i de fattigere lande,
- at Danmark vil vende tilbage til den rolle, det engang havde, som et lille land, der kæmpede en humanistisk og etisk forsvarlig kamp for udviklingslande og var tilhænger af en fredeligere verden,
- at Danmark vil nedsætte CO2-produktionen, så de klimaforandringer med tørke og sult, som for en stor del skyldes overforbrug, ikke ødelægger de fattige landes evner til at ernære sig selv,
- at Danmark arbejder for mere lighed internationalt ved at afskaffe toldmure og give højere priser for varer fra fattigere lande, samt indfører Tobin-skat,
- at Danmark arbejder for frigivelse af patenterne på Covid-19-vacciner og vigtige lægemidler,
- at Danmark fortsat støtter opbygning af stat og delstater i Somalias opbygning,
- at Danmark vil undlade og hindre al våbeneksport og militær støtte til krig i Somalia,
- at Danmark vil give et stort bidrag til nødhjælp til Somalia, for at sikre at folk overlever i den aktuelle sultkatastrofe,
- at Danmark støtter IDP og flygtninge i Somalia,
- at Danmark ophører med at kæde bistand sammen med krav om modtagelse af tvangsudsendte flygtninge og udviste.
- at Danmark stopper alle ufrivillige hjemsendelser til Somalia nu, da det overtræder menneskerettighederne at sende folk tilbage til krig og sult.
Mit håb for Somalia:
- at Somalia kan færdiggøre det aktuelle valg uden mere blodsudgydelse,
- at en ny regering kan forhandle en våbenhvile med al-Shabaab på plads, og at våbenhvilen kan gå over i en varig fred, hvor alle andre krige også standses,
- at en ny regering kan arbejde for fred og opbygning af landet,
- at en ny regering kan bekæmpe fattigdom, tørst, nød og sult, korruption og ulighed og uretfærdighed, og skabe gode rammer for produktion, sundhed og uddannelse,
- at den aktuelle nødsituation på randen af hungersnød behandles effektivt med afhjælpning og fordeling af nødhjælp til de sultende og internt fordrevne,
- at klanstridigheder bilægges og al diskrimination pga. klan og køn afskaffes,
- at landet kan beskytte sig mod konsekvenserne af klimaændringer og tørke.
Kronikken er den 3. i en serie med dokumentation for, at det er for farligt at hjemsende nogen til Somalia i øjeblikket pga. krig og tørke. Du kan finde de andre artikler i serien ved at klikke på: 1. Somalia - en ny tamilsag? 2. Husk, der er stadig krig i Somalia 3. Hvornår bliver der fred i Somalia? 4. Humanitære forhold i Somalia. 5. Tre domme ved menneskerettighedsdomstolen om tilbagesendelse til Somalia. 6. Regeringen, Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnets samspil i Somaliasager.