Kronikør opfordrer politikere, fonde og nødhjælpsorganisationer til at forebygge en ny hungersnød i Somalia i 2022. Her er speciallæge Anne Nielsens 4. kronik om Somalia. Denne gang om de humanitære forhold i landet.
Foto: Wix
Dette er den 4. kronik i serien om Somalia. Da jeg gik i gang med at skrive denne kronik om de humanitære forhold i landet for nogle måneder siden, vidste jeg ikke helt, hvor katastrofalt det stod til, og at katastrofen, som skyldes tørke og krig, samt manglende rettidig nødhjælp, er vokset monstrøst siden da. Derfor har kronikken fokus på sult og måske hungersnød i Somalia. Den 5. kronik kommer senere ind på juridiske forhold.
Udbredt sult og akut underernæring
Somalia er et af de fattigste lande i verden. Landet har i dag mange flere internt fordrevne end i 2011, godt 3 millioner eller næsten hver femte indbygger. Aktuelt huserer den værste tørke i 40 år i Afrikas Horn, og Somalia er det land, der rammes hårdest af dens følger. Der er alvorlig eller ekstrem tørke i størstedelen af landet, i få områder er tørken mindre alvorlig. Der er udbredt sult og akut fejlernæring og underernæring, især i det sydlige og centrale Somalia nu, og i IDP-lejre i og nær byerne. At der internationalt er stigende priser og mangel på vand og fødevarer, har gjort det endnu sværere. Der er risiko for udbredt hungersnød fra sommeren 2022, hvis ikke der kommer tilstrækkeligt med regn i den regntid, der lige så småt er begyndt i slutningen af marts, og som varer 2-3 måneder; den kommer oveni 3 regntider i træk med ingen eller for lidt regn siden efteråret 2020. Det er dog ikke nok, for underernæringen skal også afbødes hos de 7.7 millioner somaliere, der aktuelt er underernærede og mangler mad.
FN har en kriseplan sammen med en række nødhjælpsorganisationer for ernæring af de 5,5 millioner, men har kun finansiering til 4% af planen. Mange småbørn er allerede døde af sult og sygdom! Indsatsen og uddeling af fødemidler vanskeliggøres af krigen og af usikkerhed og konflikter ved færdiggørelsen af det nuværende valg. Det skygger for indsatsen mod tørken, at man ikke ved, hvad der sker efter valget, som skal være afsluttet 31. marts. Efter 30 år med krig og konflikter, klimaskabte katastrofer som nu med ødelæggelse af kvægavl og landbrug, og epidemier af Covid-19, mæslinger og kolera, er befolkningen i forvejen underernæret og traumatiseret og derfor i særlig risiko.
Trods de dystre udsigter har der dog været nogle fremskridt i Somalia siden 2012 og i mindre grad siden 2017: Den gennemsnitlige levealder er steget, og dødeligheden hos spædbørn og småbørn samt mødredødeligheden er faldet. Bruttonationalproduktet er steget fra 2013-2019. Sammenlignet med tre andre hårdt ramte lande med krig i Afrika: D.R. Congo, Etiopien og Nigeria, er Somalia det hårdest ramte.
Fattigdom, udvikling og naturlige ressourcer
Somalia har en stor rigdom, som ikke er udnyttet. I 2021 vandt Somalia en retssag ved Den Internationale Domstol i Haag mod Kenya om et vigtigt havområde ud for den sydlige del af Somalias kyst, hvor der både var olie og gas under havbunden og masser af fisk i havet. For at imødegå korruption har oliekoncessioner ikke måttet sælges før efter det aktuelle valg.
Somalia har i århundreder eksporteret levende kameler, geder, køer og får til den arabiske halvø. Nogle dyr fra Sydsomalia blev desuden solgt i Kenya. Cirka 60% af Somalias bruttonationalprodukt kommer normalt fra kvægavl, og 85% af eksporten udgjordes heraf i 2013 - 2019. Eksporten blev dog afbrudt af importforbud i 2014 i nogle af landene på den arabiske halvø, da en ny Coronavirus-sygdom, MERS, i 2012 dukkede op hos mennesker, og smitten viste sig at stamme fra kameler. Siden kom Coronapandemien i 2020, hvor unødig rejseaktivitet blev begrænset tillige med pilgrimsrejser til Mekka, og eksporten faldt. Siden har der været krav om lange overvågede karantæner ved kysten før afskibning. Men under den alvorlige langvarige tørke, der nu hersker, er de fleste dyr døde af sult og tørst, og kvægavlerne er søgt til lejre for fordrevne for at få nødhjælp.
En tredjedel af en ringere høst end normalt blev ædt af græshopper i 2020. I 2021 var der misvækst på grund af tørke, og i flere områder kom der igen græshopper. Covid-nedlukningen i 2020 havde ligeledes negative følger for byerhverv, handel, transport og skolegang. Dels på grund af nedlukning i Somalia, men desuden var flere somaliere i udlandet uden arbejde og havde færre penge at sende hjem.
Positiv udvikling
Før pandemien og tørken var Somalia også et af de fattigste lande i verden. Efter Somalia fik en regering i 2012 og fik vedtaget en midlertidig forfatning og drevet al-Shabaab ud af Mogadishu, var der nyt håb. Det samme gjaldt efter valget i starten af 2017. Bruttonationalproduktet, BNP, målt pr. indbygger og justeret efter købekraft, voksede fra 811 millioner US dollars i 2013 til 1246 millioner US dollars i 2020, med et mindre fald i 2017 på grund af krig, sult og tørke, og en næsten flad kurve i 2020 på grund af krig, Covid-19 nedlukning, oversvømmelser, græshoppeinvasion og tørke.
Trods krig og sult har levealderen været stigende, og lidt færre børn dør tidligt. Den forventede levealder ved fødslen var for mænd var i 2013: 53,5 år, og 2019: 55,7 år. For kvinder i 2013: 56,8 år, og i 2019: 59,1 år. Dødsfald blandt spædbørn faldt fra 2013: 79 pr. 1000 til 2019: 68 pr. 1000 levendefødte, og blandt børn under 5 år fra 2013: 143 pr. 1000 til 2019: 118 pr. 1000 levendefødte. Hyppigste dødsårsager hos småbørn er lungebetændelse, diarré og mæslinger.
Somalia har mange flere plager end Egyptens ti
Det Gamle Testamente omtaler Egyptens ti plager: ”Vand til blod og Frøers mængde, Myg dernæst Egypten trængte. Utøj, Pest og Bylders nød, Hagl, Græshop, Mørke, Død”. (Jeppe Tang, 1865).
Men bare siden 2011 har Somalia været udsat for mange flere plager:
Krig mellem al-Shabaab og diverse somaliske og internationale styrker. Konflikter mellem delstaters hære. Konflikter mellem præsident og premierminister. Konflikter mellem militser og forbundshæren. Klanfejder. Klanhierarkier. Forskelsbehandling mellem klaner. Rekruttering til krig og spionage, bl.a. af drenge fra 12 år til al-Shabaab. Nogle unge er rekrutteret og militærtrænet i Eritrea og er ikke kommet tilbage. Se de foregående kronikker.
Tørke. Stigende temperaturer. Jorderosion pga. tørke og afskovning. Hyppigere ekstremt vejr.
Oversvømmelser. Kraftige koncentrerede regnfald. Cykloner, der smadrer skibe og både. Græshoppeinvasioner.
Tørst. Udtørrede brønde. Sult. Stigende fødevarepriser. Underernæring. Se senere.
Sygdomme, tørst og sult hos dyrene. MERS hos dromedarer, Importforbud og karantæner for levende dyr til arabiske stater. Misvækst. Afskovning. Fattigdom.
Epidemier: mæslinger, kolera, Covid-19.
Pirateri, som er blevet bekæmpet gennem en international aktion, men denne stopper i år.
Korruption, som synes at være eksploderet i valgkampen.
Hertil skal lægges, at somalierne er dækket dårligt ind på områderne: infrastruktur, skoler og uddannelse, sundhed, beskæftigelse i byerne, sunde boliger og sanitære forhold. Kvinders retsstilling er ringere end mænds. Se nedenfor
Kønslemlæstelse og tidligt giftermål
Piger risikerer aktuelt at blive gift i en tidlig alder, så forældrene får en mund mindre at mætte. Under Covid-19 nedlukningen i 2020 gik omskærere fra hus til hus og spurgte efter uomskårne piger, som jo ikke var i skole, og tilbød deres tjeneste. Efter at kvindelig omskærelse, kønslemlæstelse, tidligere var gået lidt tilbage i byerne, er det nu taget til igen, og over 99% af kvinder over 15 år er omskårne i 2019. I Somalia blev flest omskærelser tidligere udført efter den farligste metode: den faraoniske. Her skæres klitoris, de små skamlæber og dele af de større skamlæber væk, og de store skamlæber sys delvist sammen så kun et lille hul til urin og menstruationsblod er åbent. Det giver risiko for urinvejsinfektioner, nyresvigt og underlivsbetændelse, samt komplicerede fødsler, og for stivkrampe ved selve omskærelsen. En stigende del af omskærelser sker nu efter en lidt mindre indgribende måde, Sunna 2, hvor de store skamlæber ikke sys sammen bagefter. Omskærelser udføres nu ofte af sundhedspersonale i Somalia, mens det er strafbart i Danmark.
Dødsfald i forbindelse med graviditet og fødsel er ret almindeligt i Somalia: Mødredødeligheden blev beregnet til 692 dødsfald pr. 100.000 levendefødte børn i 2018, den var dog faldet lidt fra 732 pr. 100.000 i 2015. Det svarer til at ca. 1% af kvinder der bliver gravide dør, og eftersom kvinderne i snit får over 5 børn pr. kvinde, svarer det til, at ca. 5% af kvinderne i et livsforløb dør af sygdom forbundet med graviditet eller fødsel. De hyppigste årsager til dødsfaldene ville kunne undgås ved akut hjælp fra sundhedspersonalet, hvis fødslen foregik på hospital eller fødeklinik, hvor der kunne laves kejsersnit eller iværksættes anden behandling. I Somalia føder kun ca. 20% på hospital eller klinik, færrest blandt nomadiske kvinder.
Somalias sundheds- og befolkningsundersøgelse (SHDH) viste, at ved 15-års-alderen var 16% af kvinderne blevet gift, ved 18 år: 33%, ved 20 år: 45%, og ved 25 år: 75%. Halvdelen af kvinder giftes første gang før de er 20 år, og halvdelen efter. Af teenagere har 2% med høj uddannelse fået børn, mod 19% af dem uden uddannelse.
Fødslerne foregår oftest i hjemmet, kun ved ca. 1 ud af 3 medvirker en sundhedsuddannet.
Data til Somalias sundheds- og befolkningsundersøgelse 2020 - SHDS, er indsamlet i 2018 - 2019.
Ved et klik på undersøgelsen kan man se et lille uddrag af resultaterne. Den somaliske regerings grundige rapport kan ses på engelsk her: SHDS
I tabellen, som linkes til ovenfor, er Somalia sammenlignet med tre andre afrikanske krigsramte lande. Mange af de humanitære forhold er ringest i Somalia pga. fattigdom og krig.
Somalia ligger også dårligst af de fire lande på index-skalaer, der måler landets skrøbelighed som stat: Fragile States Index, FSI; og på en skala for opfattet korruption: Corruption Perception Index, CPI.
Hvad angår andelen af kvindelige parlamentsmedlemmer, var den i 2021: 39% i Etiopien, 24% i Somalia, 13% i D. R. Congo og 4% i Nigeria.
Tørke og sult
Der er aktuelt alvorlig eller ekstrem tørke i hele landet, nogle steder dog kun moderat tørke. Der er desuden udbredt sult nu i det meste af Somalia og akut fejlernæring og underernæring mange steder. Værst står det til hos børn under 5 år og hos det voksende antal internt fordrevne i byerne. Stigende priser på vand og fødevarer har gjort det endnu sværere for de fattigste, og landet er på randen af hungersnød. De fleste kvægavlere er nomader, men i nogle områder er over 80% - eller alle dyrene - døde af sult og tørst, eller har måttet slagtes. Hundrede tusinder af kvægavlere har mistet deres levebrød, som også var deres formue, og mange agerbrugere har sat sig i gæld, fordi høsten har slået fejl for 3. gang i træk.
Siden 1. januar 2021 er 700.000 internt fordrevet pga. tørke vandmangel og sult. Desuden er ca. 500.000 fordrevet pga. krig og konflikter. Tørken skyldes især klimaforandringer. Den nordligste del af Somalia består af tør, tropisk ørken og får meget lidt regn. Somalia er et tropisk land med dagtemperaturer op til 40 grader C. nogle steder, og nattemperaturer, der sjældent er under 20 grader C., middeltemperaturen er 27,2 grader C. i 2020, men er steget ca. 0,4 grader C. i løbet af de sidste 50 år. De hyppigere tilfælde med for lidt regn, tiltagende temperaturer og tropiske storme øger tørken og misvæksten.
I Somalia falder der i gennemsnit 282 mm regn om året - omkring en tredjedel af regnmængden i Danmark, men de seneste år mindre. Somalia har to regntider: ”Gu” falder i april - juni og kaldes den lange regntid på 60-90 dage og indeholder normalt 75% af årets nedbør, mens ”Deyr” er den korte regntid - fra oktober til 1. halvdel af december på 30-45 dage. Men den sidste Gu i 2021 og de to sidste Deyr regntider i 2020 og 2021 gav alt for lidt regn. Det har også regnet for lidt i Etiopien, hvorigennem de to vigtigste floder: Juba og Shabelle flyder. Selv de øverste dele af de to hovedfloder i Somalia er næsten udtørret med vanddybder på under 1 meter. Mange steder er der lavet huller i flodbredderne for at få mere vand lokalt; men det øger risikoen for oversvømmelse ved en pludselig kraftig lokal regn, advarer Somali Water and Land Information Management (SWALIM) om. Det eneste positive er, at Gu-regnen snart skal komme. Hvis der ikke kommer nok regn, og hvis nødhjælpsplanen ikke kan gennemføres på grund af manglende finansiering, vil der igen opstå hungersnød fra midten af 2022 hvor mange vil dø af sult, diarré, lungebetændelse og mæslinger, især småbørn i lejre for internt fordrevne. Fødevaremanglen er allerede på stadium 4 - niveauet under hungersnød - i den centrale del af Somalia.
Hungersnøden i 2011
Somalia var i 2011, samtidig med at frontkrigen stod i Mogadishu, ramt af en sultkatastrofe, der slog 260.000 mennesker ihjel - halvdelen var børn under 5 år. Og 130.000 var allerede døde, da hungersnøden først blev erklæret af FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO) i to regioner i juli 2011, senere i flere.
FAO’s definition på hungersnød er: Flere end 2 ud af 10.000 dør om dagen, mindst 30% er undervægtige i forhold til højden, og mere end 20% har reelt ingen fødevarer. Årsagen til hungersnøden var krig og tørke- med for lidt vand til dyr og mennesker.
De vigtigste årsager til, at hungersnøden slog så mange ihjel:
Hjælpen var underfinansieret og ikke tilstrækkeligt omfattende, kom for sent i gang, der var - som i 2022 og i 2017 både epidemier med kolera og mæslinger, især i IDP-lejre, med mange mennesker på lidt plads og mangel på vand og mad og med ringe sanitære forhold,
World Food Programme, som er en af de største FN-organisationer på fødevareområdet, trak sig ud af det sydlige og centrale Somalia i december 2010 efter udenlandsk kritik, fordi en del af nødhjælpen gik til al-Shabaab, hvilket forårsagede modstand i USA og nogle andre donorlande, og USA opretholdt sin anti-terror-lovgivning og forbød adgang til det sydlige Somalia, hvor al-Shabaab fortsat havde herredømmet i det meste af 2011, så nødhjælpsorganisationer kunne være bange for at blive retsforfulgt.
Al-Shabaab tillod ikke organisationer, som indgik i FN’s clusters at fordele nødhjælp til de områder, som al-Shabaab kontrollerede, og ville ikke garantere, at de kunne komme sikkert gennem områderne. FN’s clusters er grupperinger af nødhjælpsorganisationer som bidrager med nødhjælp på 11 forskellige områder sammen med FN-organisationer, fx om ernæring (Nutrition) og adgang til vand og sanitet (Wash).
Efter kidnapninger af personale og nødhjælp trak nogle andre nødhjælpsorganisationer sig også - enten helt ud af Somalia - eller fra al-Shabaab områderne i Somalia.
Uddeling af nødhjælp i 2017 og i 2022
I den sidste store omfattende tørkeperiode i 2017 foregik uddelingen af nødhjælp i høj grad ved elektroniske pengeoverførsler, ofte via mobiltelefoner. Ved at hjælpen helt eller delvist blev givet som økonomisk tilskud, kunne den holde gang i hjulene lokalt, og sælgerne kunne tjene penge. Efter at verden havde set at den for sent indsatte nødhjælp i 2011 havde resulteret i 260.000 døde under hungersnøden, kom man tidligere i gang i 2017. Dengang var der heller ikke et helt så stort behov for nødhjælp som i 2022 - hverken i Somalia eller på verdensplan. Jeg har ikke fundet noget samlet tal for antal døde af sult i 2017, men fra kurver fra lejre for fordrevne kan man se, hvordan småbørn i forskellige aldersgrupper havde en stor overdødelighed på bestemte tidspunkter. Sulten kom ikke op på niveauet for hungersnød.
I 2022 bliver en stor del af nødhjælpen formentlig uddelt via elektroniske pengeoverførsler.
FN har en nødhjælpsplan for Somalia. Den omfatter 5,5 millioner ud af de 7,7 millioner mennesker, der skønnes i april 2022 at ville have akut behov for fødevarehjælp. Der er indkommet 55 millioner US dollars, men behovet er 1460 millioner US dollars for perioden frem til 1. juli 2022, så den 25. marts var der kun penge til 4% af den nødvendige nødhjælp; de tidligere år siden 2012 har FN opnået mindst 45% dækning af behovet. Ydermere har budgetterne i FN’s plan ikke taget højde for, at fødevarepriserne er steget på grund af krigen i Ukraine, og at mange lande har doneret deres nødhjælpsmidler dertil. Udover FN og tilknyttede NGO’er har nogle Golfstater, Internationalt Røde Kors, Islamic Relief og Læger uden Grænser sendt hjælp til Somalia.
Til slut vil jeg bede alle om at forsøge at få politikere, fonds og nødhjælpsorganisationer til at hjælpe med at forebygge en ny hungersnød i Somalia i 2022!
Kronikken er den 4. i en serie med dokumentation for, at det er for farligt at hjemsende nogen til Somalia i øjeblikket pga. krig og tørke. Du kan finde de andre artikler i serien ved at klikke på:
1. Somalia - en ny tamilsag? 2. Husk, der er stadig krig i Somalia 3. Hvornår bliver der fred i Somalia? 4. Somalia er igen truet af hungersnød - Humanitære forhold i Somalia. 5. Tre domme ved menneskerettighedsdomstolen om tilbagesendelse til Somalia. 6. Regeringen, Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnets samspil i Somaliasager.